For tiden arbejder vi på en ombygning af en typisk bungalow fra 1930′erne. Skitsen viser hvordan funkis-periodens kubiske formsprog kan give huset en rummelig førstesal med et grønt tag, som vel at mærke er tæt fordi der er hældning nok på det. Desuden efterisoleres hele huset udvendig - en optimal løsning der giver 30% mere effekt end tilsvarende indvendig isolering.

